Om Klub 5´Inn
Klub 5´Inn er en fritids- og ungdomsklub for unge mellem 9 og 19 år.
Klub 5´Inn har til huse på 5 matrikler i kommunen
- Klub i Læringshuset, Skolebakken 1, 2640 Hedehusene - primært 4. og 5. klasser
- Klub Inn, Hovedgaden 448, 2640 Hedehusene - primært 6. og 7. klasser
- Klub 5´eren, Charlottegårdsvej 5, 2640 Hedehusene - primært 8. og 9. klasser og op
- Go-kart klubben
- Cross-klubben
De unge kommer primært fra skolen Læringshuset og lokalområdet. Desuden kommer nogle unge fra andre områder i Høje-Taastrup Kommune.
I klubben kan du være sammen med andre unge, dyrke sport, spille musik eller synge, danse, spille rollespil, teater/drama, lave ting i vores kreativværksted og meget, meget mere. Du kan også blot drikke en kop te og læse et blad, eller hænge lidt ud i cafeen, hvor der hver dag serveres et eftermiddagsmåltid.
Klubbens medarbejdere er en flok helt vildt fantastisk engagerede mennesker - KIG IND FORBI OG MØD DEM.
I Klub 5´Inn er der næsten ingen grænser for, hvad du kan foretage dig - DU er selv med til at bestemme.
Praktiske oplysninger
Du kan altid henvende dig til alle medarbejdere i klubberne.
Telefon 4335 3505
Tryk 1 - Klub 5´eren
Tryk 2 - Klub Inn
Tryk 3 - Klub i Læringshuset
Tryk 4 - Crossklubben
Tryk 5 - Gokartklubben
Lukkedage
Normalt holder vi åbent på skolefridage. Her åbner klubben kl. 10 og lukker som normalt. Men tjek vores lukkedage på forsiden af hjemmesiden
Derudover har vi ind imellem særlige weekends- og aftenarrangementer, samt kolonier for både dag- og aftenklub.Indmeldelse i dag- og/eller aftenklub
Når dit barn skal meldes ind i klubben, skal du udfylde et stamkort med vigtige oplysninger. Du kan få stamkortet udleveret i klubben eller finde det for forsiden af hjemmesiden.
HUSK at aflevere det til klubben ved klubstart - det er vigtige oplysninger for klubben at have, så vi kan passe dit barn på betryggende vis.
Indmeldelse i Gokartklubben
Kontakt daglig leder Marcin Beczek, telefon 4335 3510.
Indmeldelse i Crossklubben
Kontakt daglig leder Jan Frandsen, telefon 4335 3670.
Indkrydsningssystem TABULEX
I klubben benytter vi et indkrydsningssystem der hedder TABULEX. Hvert barn skal logge sig ind i dette system når de møder ind i klubben og logge sig ud igen, når de går hjem. I systemet er det muligt at se information fra klubben, tilmelde sig ture og aktiviteter, og se hvor dit barn befinder sig i klub-tid.
Du bedes opdatere og tjekke om stamkortsoplysningerne i systemet er korrekte. Det gør du på følgende måde:
Gå ind på hjemmesiden www.klubweb.dk - du skal bruge NEMID/MITID til at logge på første gang. På dit barns stamkort kan du oprette et TABULEX login, som efterfølgende kan bruges i en internetbrowser, som Explorer, Edge, Chrome, Safari osv.
Nyhedsbrev
Ca. hver måned udkommer der et nyhedsbrev fra Klub 5´Inn. Her kan du læse om de kommende aktiviteter og få praktiske oplysninger, samt et indblik i vores pædagogiske arbejde.
Nyhedsbrevet kan ses i TABULEX og på AULA, samt bliver sendt til din e-mail.
Menu
Der serveres hver dag ca. kl. 14.30 en let eftermiddagsmenu. Det kan være frugt og brød, suppe eller andet let måltid.
Morgenåbning
Der er ikke morgenåbning i klubben. Ønsker du morgenpasningstilbud til dit barn, skal du kontakte pladsanvisningen på Høje-Taastrup Rådhus på telefon 4359 1000.